Hvem kan have gavn af at blive selvhjulpen?
Hvis borgeren er i stand til at lægge et sejl på sig selv vil det være oplagt at forsøge sig med en loftlift med køremotor. F.eks. kan man med loftlift hurtigt og sikkert foretage forflytninger fra seng til kørestol samt til toilet- eller badestol.
Når borgeren kan bruge loftliften til daglige, korte forflytninger skånes skuldre og arme og afhjælper den begyndende nedslidning. Dette vil forlænge den selvhjulpne periode med ingen eller få hjemmeplejebesøg og samtidig bevare livsglæde og funktionalitet.
Loftliften kan bruges af plejepersonalet, når/hvis det bliver nødvendigt til eventuelle plejeopgaver og rehabiliteringsøvelser.
Det er afgørende at komme i gang med at bruge loftliften inden slitagen opstår – altså inden skulder- og armmuskulatur er blevet for slidte og bevægelserne smertefulde.









