Guldmanns Omsorgsfond er stiftet for at sende et budskab om, at virksomheden Guldmann gerne vil påskønne de personer, institutioner og organisationer, som dag efter dag yder en positiv indsats i plejesektoren.
Enkeltpersoner, institutioner og foreninger kan nu søge Guldmann om et tilskud til initiativer og aktiviteter, som skaber tid til omsorg for bevægelseshæmmede, handicappede eller plejekrævende beboere på institutioner.
Guldmann Omsorgsfond er opdelt i to puljer:
- En pulje som går til støtte af projekter eller initiativer, som vil betyde, at nogen oplever øget omsorg.
- En pulje som gives til en eller flere personer, der igennem deres daglige virke har ydet omsorg ud over det, man kan forvente.


























