Trainer Module til GH3+
Trainer Modul tilføjer endnu en mulighed til de mange anvendelsesmuligheder, som Guldmann GH3+ loftliften tilbyder ud over at løfte op og ned. Trainer Modulet er integreret i en GH3+ og giver vægtaflastning til fysisk udfordrede patienter.
Læs mere
Dynamisk vægtaflastning op til 100 kg
Hænderne fri giver mulighed for at fokusere på kvaliteten i træningen
Integreret i en GH3+ loftlift
Forbedring af mobilitet og fysisk funktion med dynamisk vægtaflastning
Trainer Modul føjer endnu et element til de mange anvendelsesmuligheder i Guldmann GH3+ loftliften, ud over at kunne løfte op og ned. Modulet er integreret i en GH3+ og giver vægtaflastning til svage patienter.
En GH3+, der er udstyret med Trainer Modul, er ikke blot en perfekt løfte- og forflytningsløsning, men også en mulighed for at forbedre brugerens mobilitet og fysiske funktion gennem sikre og vægtaflastede genoptræningsøvelser. Dette gør det muligt at mobilisere og træne tidligere i forløbet. Ved hospitalsindlæggelse er det med dynamisk vægtaflastning muligt at begynde rehabilitering allerede på patientens stue. Typiske genoptræningsøvelser med dynamisk vægtaflastning kunne være: Gangtræning, balance, siddende-til-stående, squats, gang på/over forhindringer m.fl.
Når modulet er aktiveret, vil GH3+ aflaste patientens kropsvægt dynamisk med op til 100 kg. Terapeuten vælger den vægt, patienten skal aflastes med, og så klarer liften resten. På den måde kan terapeuten fokusere på patienten og kvaliteten af træningen.
Trainer Modul startes, styres og overvåges via den digitale håndbetjening. Aflastningsniveauet og den tilbageværende træningstid vises på håndbetjeningens display, mens modulet er aktivt.
Modulet har en kapacitet på op til 30 minutters brug, når loftliftens batteri er fuldt opladet. Kapaciteten reduceres, hvis liften har været anvendt, inden træningen startes. Efter 30 minutters træning vil Trainer Modul automatisk slukke. Herefter er GH3+ med det samme klar til løft og forflytning, og opladningen genoptages. 1 times opladning = 10 minutters træningstid.
Trainer Modul er fabriksmonteret i GH3+ løftemodulet eller i nogle tilfælde eftermonteret på stedet. Kan købes efter behov eller leases månedligt i MyGuldmann:
Månedlig - Varenr. 9850
Permanent - Varenr. 9851
Brug Trainer Modul med Gait Trainer-sejlet, der er udformet specielt til træning med vægtaflastning.
Patentanmeldt.


















