GH3+ gør vejning lettere med integreret vægt

Guldmanns GH3+ loftlift kan nu tilvælges med integreret vægt og opladning i håndbetjeningen. Løsningen gør det muligt at veje borgeren eller patienten direkte i forbindelse med løftet og understøtter en mere effektiv arbejdsgang i pleje- og sundhedsmiljøer, hvor vejning er en fast del af hverdagen.

Vægten er integreret i løftemodulet og aflæses nemt på displayet i håndbetjeningen. Det gør arbejdsgangen enklere, fordi personalet ikke skal finde, klargøre og rengøre en ekstern vægt.

Løsningen er særligt relevant på plejehjem, hvor mange kommuner stiller krav om regelmæssig vejning. Den er også en fordel på steder med begrænset løftehøjde, da man undgår den ekstra opbygning, som en ekstern vægt typisk kræver – der spares ofte helt op til 30 cm.

GH3+ med integreret vægt og opladning i håndbetjeningen kan anvendes i eksisterende skinnesystemer – også fra andre leverandører end Guldmann – og giver mulighed for at vælge en funktionel løsning uden nødvendigvis at investere i nyt loftliftsystem eller en separat vægt.

GH3+ håndbetjening med integreret vægtmodul, der muliggør præcis vejning under løft.