Samme styrke og sikkerhed – langt lavere CO₂-aftryk
Guldmann tager endnu et skridt mod mere bæredygtig velfærdsteknologi. Vores skinner til loftliftsystemer produceres nu i 100 % recirkuleret aluminium (Post production), hvilket reducerer CO₂-aftrykket væsentligt sammenlignet med konventionelt aluminium uden at gå på kompromis med styrke, sikkerhed eller holdbarhed.
Både fastmonterede og fritstående skinnesystemer er siden 2025 leveret med ”grønne” skinner.
100% recirkuleret aluminium betyder:
- Markant lavere energiforbrug i produktionen
- Mindre ressourceudvinding og affald
- Lavere samlet klimaaftryk over hele produktets livscyklus
Skinnernes høje kvalitet og lange levetid reducerer desuden behovet for udskiftning og dermed den samlede miljøpåvirkning yderligere.







