Fagligt Træf 2019

I sidste uge deltog Guldmann på Fagligt Træf, der i år havde fokus på kulturen i forhold til arbejde og forflytning, sikkerhed, akutte fysiske belastninger og det fælles samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Guldmann fysioterapeut og konsulent, Stine Stensgaard, holdt sammen med arbejdsmiljøkonsulent hos Sygehus Sønderjylland, Ann Mathilde Furrer, oplægget: ”Når bunden er god, er alting godt”, om inkontinens hos plejepersonale i forbindelse med løft og forflytninger. Oplægget var vel besøgt med godt 50 tilhørere.

I pauserne mellem de mange spændende oplæg fik vi besøg af flere interesserede deltagere, der ville se vores nyeste udstyr til forflytning. Her kunne deltagerne deltage i en konkurrence med en ”Tips- kupon” med spørgsmål fra de forskellige udstillere.

Et af de spørgsmål vi ofte skal svare på er ”Hvor længe må man sidde på et Sit-On Sejl?". Derfor var det oplagt at stille det spørgsmål i dette års Faglige Træf tipskupon. Langt de fleste svarede hurtigt: ”Det kan man da ikke svare på”, ”Det kommer jo an på…”. Hvilket er helt korrekt: Det er hver gang en faglig beslutning afhængig af situationen og den enkelte borger i sejlet.

Vinderen af vores gave til Tipskuponerne blev Mette Staffe, fra FFV Slagelse Sygehus og dertil en sidegevinst til kollegaen Gitte Vodgård, Sygeplejerske, Slagelse Sygehus. Mette vandt et Sit-On sejl, to flasker rosé og et Guldmann målebånd til sejlstørrelse.

Tusind tak til alle, der kom forbi Guldmann standen i løbet af de to dage.

Kontakt oss for mer informasjon