Basic Shell sejl læringsvideo – Sejl på i seng / sejl af i seng
Beskrivelse
Basic Shell er et helsejl, der kan anvendes ved løft og forflytning af personer med nedsat kontrol over deres krop og hoved. Basic Shell støtter hele kroppen og hovedet med mulighed for at have armene uden for sejlet.
Basic Shell sejlet bruges ved løft til og fra liggende stilling (seng, gulv mv) og ligeledes ved løft til og fra siddende stilling. Løftesejlet er lavet af netvævet polyester, der er et let og luftigt materiale, og derfor egnet til at lade blive under brugeren i f.eks. kørestolen ligesom det er velegnet som badesejl. Materialet er slidstærkt og nemt at arbejde med og tillader kroppen at ånde samt giver god komfort og støtte for brugeren.
Guldmann Basic Shell løftesejl fås i flere størrelser og har en max løftekapacitet på 255 kg.
Sejlet har en Smart label med RFID-teknologi. Dataene er et unikt serie-/ID-nummer og sejlets produktionsdato. Tagget er af den passive type og kan aflæses med de fleste RFID scannere på markedet. På sejlet findes en mærkat med en QR kode, der fører til et mobil site med link til instruktionsvideo og brugermanual.
Basic Shell sejlet kan anvendes med alle Guldmann loftlifte og mobile personløftere.
Et korrekt sejl er en vigtig del af den gode forflytning og sikrer komfort, værdighed og sikkerhed for både bruger og plejepersonale. Mere information og vejledning i at finde den rigtige sejlstørrelse findes i størrelsesguiden nedenfor ligesom vejledning til at vælge det rigtig sejl kan fås ved at bruge vores Sejl Guide.