
Sit-On Comfort sejlinstruktion – Påsætning i seng
Beskrivelse
Sit-On II - Kids sejlet er udformet til at løfte og forflytte børn, der skal blive siddende i sejlet i lange perioder på grund af overvægt eller specialtilpasset kørestol. Sejlet støtter barnet lår og ryg. Designet forhindrer, at lårbenene roteres indad under løft.
Sejlet er beregnet til løft til og fra siddende stilling i seng eller kørestol, men pålægges/rulles på i liggende stilling. Det kan også bruges til løft fra gulvet og forflytning til en måtte eller et vippebord. Sejlet kan blive under barnet i kørestolen.
Sit-On II - Kids findes i mange størrelser og er lavet af netvævet polyester, som lader luften cirkulere rundt om kroppen, noget som reducerer risikoen for at der dannes varme og fugtighed. Derfor er sejlet egnet til at lade blive under barnet i f.eks. kørestolen samt velegnet som badesejl. Materialet er slidstærkt og let at arbejde med og tillader kroppen at ånde med god komfort og støtte for brugeren.
Sejlet har en Smart label med RFID-teknologi. Dataene er et unikt serie-/ID-nummer og sejlets produktionsdato. Tagget er af den passive type og kan aflæses med de fleste RFID scannere på markedet.
Løftekapacitet op til 255 kg.
Sejlet kan bruges med alle loftlifte og mobile personløftere fra Guldmann.
Valg af korrekt sejl er afgørende for en effektiv forflytning med komfort, værdighed og sikkerhed for både bruger og plejer. For mere information om valg af løftesejl og størrelse, se Guldmann Sejl Guide eller størrelsesvejledningen nedenfor.