Positioning lock – Intro and basic use
Beskrivelse
Positionslåsen giver endnu en anvendelsesmulighed inden for forflytning, behandling, mobilisering og rehabilitering, til Guldmann GH3 loftliftsystemet. Ved hjælp af Guldmann Positionslås er det muligt at fastgøre løftemodulet og/eller traversskinnen i en bestemt position i det rumdækkende skinnesystem.
Positionslåsen består af tre små låse: én anbragt i forbindelse med loftliften i traversskinnen og to låse i de parallelle skinner; én i hver skinne. Positionslåsen findes også i en Single-version med en enkelt lås, der kan fastgøre løftemotoren i et enkeltskinne system. Hver lås har en LED-indikator, som lyser op, når den aktiveres.
Når du aktiverer låsene i de parallelle skinner, kan du fastlåse traversskinnens sideværts bevægelse. Det betyder, at traversskinnen kommer til at fungere som en fast enkeltskinne. Løftemodulet kan stadig bevæges fremad i traversskinnen, hvorved eventuel gangtræning med systemet gøres nemmere. Hvis du kun aktiverer låsen, der er forbundet med løftemodulet, kan du bevæge traversskinnen, uden at løftemodulet bevæger sig sidelæns. Når alle tre låse er aktiveret, kan du fastgøre løftemodulet fuldstændigt i en bestemt position, f.eks. i forbindelse med genoptræningsøvelser i sengen.
Fastgørelse gør det muligt at bruge løftemodulet til rehabiliterings- og genoptræningsformål med både sengeliggende patienter og ambulante patienter.
Til Positionslåsen fås en komplet træningspakke med forskelligt træningsudstyr.
Downloads
Relaterede links
Cases
"Han har konstant en fornemmelse af at falde. Jeg kan forsikre ham 100 gange om, at han ikke falder, men når han bruger løftemodulet, kan han selv opleve det og få fornemmelsen, uden risikoen."
Læs hele historienCases
Et loftliftsystem kan bruges som et træningsredskab, der hjælper sengeliggende patienter hurtigere på benene.
Læs hele historien