Guldmann 2022 donationer:

Journey Forward

USA

Journey Forward er en nonprofit organisation, der har til huse i Canton, Massachusetts, og som har til formål at forbedre livet for personer med lammelse, rygmarvsskader eller handicap. Organisationen blev stiftet af personer, der ønskede at arbejde mod bedre mobilitet og træning, men som oplevede udfordringer med det uopfyldte behov for et træningscenter, der kunne imødekomme deres behov, og det formelle sundhedssystems begrænsninger.

Journey Forward-teamet tilbyder et intensivt træningsprogram, som har til formål at genoptræne klienterne i nogle af de mest essentielle funktioner og fordele, som er vigtige for deres livskvalitet på lang sigt.

Organisationen arbejder med lammede klienter på alle niveauer og med forskellige evner og tilbyder en meget aktiv og holistisk tilgang til genoptræning, da de forstår, hvor vigtig tidlig mobilitet og samlet træning er. Nogle af de specifikke øvelser, som deres klienter arbejder med, omfatter gangtræning, styrketræning og holistisk neural stimulation.

Journey Forwards mission harmonerer perfekt med Guldmanns etos og vision - uafhængighed, fremsynethed, løsningsorientering og fokus på at opnå det personlige bedste. Selvom Journey Forward ikke er en stor organisation, har de en enorm indflydelse på en persons liv. Både Journey Forward og Guldmann fokuserer på at styrke den enkeltes mobilitet, hvilket forbedrer deres livskvalitet og giver ”tid til omsorg” til de ting, der giver livet mening. På grund af denne sammenhæng følte vi, at Journey Forward var en vigtig sag at donere til.

I april 2022 havde Guldmann Inc. den ære og fornøjelse at levere en velgørende donation til Journey Forward. Deres team var taknemmelige og begejstrede for at modtage denne donation. Dan Cummings, præsident og stifter, forklarede, at donationen vil gå til Journey Forward Financial Assistance Program. Ifølge Cummings ”… vil det dække omkostningerne for dem, der ikke har råd til programmet gennem 2023. Journey Forward Financial Assistance Program blev etableret den 1. januar 2013. Siden da har vi tildelt over 465.000 dollars til 46 personer, der ellers ikke ville have haft råd til programmet."

Hos Guldmann Inc. Er vi glade for, at vores donation kan bidrage til Financial Assistance Program og give flere personer mulighed for at arbejde sammen med Journey Forward, som måske ikke ellers ville have haft råd til det.

Hvad er Guldmanns donationer for 2022?

Vores mission er at sikre mere tid til omsorg. Nu tager vi vores mission et skridt videre.
Guldmann har klaret sig godt i de seneste år og ikke mindst i regnskabsåret 20/21.
Ekstraordinært har vi besluttet at donere en del af vores overskud for at hjælpe andre.
Dette har resulteret i flere donationer til specifikke organisationer rundt om i verden i foråret 2022.
Vi er stolte af at kunne give dem en hjælpende hånd og støtte deres sag.

Kontakt os for mere information