Guldmann 2022 donationer:
Hjemløs i Aarhus
Hjemløs i Aarhus er en 100% frivillig organisation, som har til formål at gøre noget godt for hjemløse og socialt udsatte i Aarhus. Bag Hjemløs i Aarhus er Rikke Sejthen, der ønsker at gøre en forskel for dem der trænger allermest.
Donationen fra Guldmann var øremærket til ”Det Rullende Hjerterum”, en foodtruck, der bemandes af frivillige. ”Det Rullende Hjerterum” vil være åben for de hjemløse, når Værestedet er lukket. Rikkes håb er at den skal ud at køre hver dag i de områder, hvor udsatte og hjemløse opholder sig i Aarhus.
Når de hjemløse og udsatte ser "Hjerterummet" komme kørende, så skal de vide, at der først og fremmest er nogen, der gider at lytte og snakke. Det er noget Rikke har lært i de sidste otte år, hvor hun har hjulpet de sårbare og hjemløse. Hvor meget det betyder for dem, at nogen gider at snakke. De skal også vide at når "Hjerterummet" kommer kørende, så bliver de forkælet. Noget hun altid prøver at gøre så meget som muligt - året rundt.
For som Rikke siger:
”Vi skal huske på, at de hjemløse er hjemløse året rundt. Det er ikke kun når det vinter og koldt, at vi skal tage os af dem. De har lige så meget brug for omsorg, når solen skinner, som når sneen falder. Om det er en cafe latte, et par varme handsker, nybagte boller, en fødselsdagssang eller et lækkert måltid mad, så er der noget for alle.”
I denne weekend blev Det Rullende Hjerterum indviet og fremmødet var en blandet samling af frivillige, sponsorer og hjemløse, der ville fejre at drømmen endelig gik i opfyldelse.
Galleri
Hvad er Guldmann 2022 Donationer?
Vores mission er at sikre mere tid til omsorg. Nu tager vi vores mission et skridt videre.
Guldmann har klaret sig godt i finansåret 20/21.
Helt ekstraordinært har vi besluttet at donere en del af vores overskud til at hjælpe andre.
Det har resulteret i flere donationer til specifikke organisationer verden rundt i foråret 2022.
Vi er stolte af at kunne give en hjælpende hånd og støtte deres sag.