Supply Chain Planner

 

Guldmanns supply chain er midt i en spændende udviklingsproces, og som følge af den udvider vi vores bemanding og søger en engageret, dynamisk og udviklingsorienteret medarbejder.

Jobbet indeholder selvstændige indkøbs- og planlægningsopgaver og et dagligt samarbejde med indkøb, salg og produktion. Du bliver en del af vores logistikteam på 8 personer, der sidder på hovedkontoret i Aarhus. Det er en ambitiøs afdeling med fagligt kompetente medarbejdere og højt engagement.

Dine primære arbejdsopgaver

  • have primær kontakt til et par af vores største leverandører
  • planlægge færdigvarer og halvfabrikata efter prognoser og faktiske ordrer
  • evaluere og vedligeholde budgetter
  • koordinere med salg om bekræftelse af kundeforespørgsler og ordrer
  • koordinere med produktionsleder om bedst udnyttelse af ressourcer
  • vedligeholde struktur og stamdata i ERP-systemet
  • bidrage til videreudvikling og implementering af rutiner og procedurer i et vækstområde
  • deltage i projekter som udfasning og indfasning af varer og kostreducering

Kvalifikationer og personlighed
Du har nogle års relevant erfaring og evt. uddannelse inden for logistik og supply chain. Din erfaring med produktionsplanlægning kommer fra en ordreproducerende virksomhed, og du skal have en god viden om drift og produktionsprocesser. Herudover må du gerne have erfaring med styring af leverandører og grundlæggende indkøbsarbejde.

Du er vant til databehandling, har en god systemforståelse og behersker engelsk både mundtligt og skriftligt.

Du skal kunne holde flere bolde i luften og bevare overblikket samtidig med, at du har styr på dine detaljer, og så skal du skal være proaktiv i din opgaveløsning. Da du er i kontakt med mange forskellige mennesker, er det vigtigt, at du kan samarbejde og har en positiv tilgang.

Om os

  • Vi er en international koncern med en førende position på markedet
  • Organisationen er flad og omgangstonen uformel
  • Vi har gode personaleforhold, en attraktiv kantine og en aktiv personaleforening

Du kan læse mere om virksomheden og vore værdier på www.guldmann.dk.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til logistikchef Jette Frost Bay på tlf. 4173 3329. Tiltrædelse efter aftale. Ansøgningsfrist er sat til den 15. august 2018, når sommerferien er overstået. Send din ansøgning og CV på mail til job@guldmann.com


Guldmann A/S er stiftet i 1980. Virksomheden beskæftiger godt 400 personer, der med udgangspunkt i fabrikkerne i Ukraine og Århus og salgskontorerne i Danmark, Sverige, England, Tyskland Italien, Frankrig, USA og Canada udvikler, producerer og distribuerer produkter og ydelser, der gør dagligdagen nemmere for ældre, mennesker med funktionsnedsættelse og deres hjælpere.

Kontakt os for mere information

Seminar information

Få besked, når vi afholder seminarer og kurser i forflytning.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Læs mere om cookies