Supply Chain Planner

Er du uddannet inden for logistik og supply chain? Er du klar til at sidde med en bred vifte af logistikopgaver og tage del i den fortsatte udvikling af logistikfunktionen i en global virksomhed? 

Jobbet indeholder selvstændige indkøbs- og planlægningsopgaver og et dagligt samarbejde med indkøb, salg og produktion. Du bliver en del af vores logistikteam på syv personer, der sidder på hovedkontoret i Aarhus. Det er en ambitiøs afdeling med fagligt kompetente medarbejdere, højt engagement og godt humør.

Guldmanns Supply Chain er i en fortsat spændende udviklingsproces. Vi har et super logistikteam til at drive den og som bidrager til, at vores kunder får professionelle løsninger og produkter, som sikrer optimale processer i forbindelse med løft, forflytning og træning af mennesker, der behøver hjælp til dette, og som sikrer forbedret og værdig adgang for gangbesværede og kørestolsbrugere.

Dine primære arbejdsopgaver
Du kommer til at:
- Planlægge færdigvarer og halvfabrikata efter prognoser og faktiske ordrer.
- Evaluere og vedligeholde forecasts.
- Koordinere med salg om bekræftelse af kundeforespørgsler og ordrer.
- Koordinere med produktionsleder om bedst udnyttelse af ressourcer.
- Bidrage til videreudvikling og implementering af rutiner og procedurer i et vækstområde.
- Deltage i projekter som udfasning og indfasning af varer og kostreducering.

Dig og dine kvalifikationer
Du har en relevant uddannelse inden for logistik og supply chain. Du har erfaring inden for produktionsplanlægning. Du er god til at samle og behandle data, erfaren bruger af MS Office, særligt Excel, og har forståelse eller vant til at arbejde med ERP-systemer. Du behersker engelsk og dansk både mundtligt og skriftligt.

Du arbejder struktureret, kan skabe overblik og har styr på detaljer. Du er proaktiv, spørger og byder naturligt ind og bidrager konstruktivt i den daglige opgaveløsning internt og til samarbejdet med leverandører. Da du er i kontakt med mange forskellige mennesker, er det vigtigt, at du har en positiv, pragmatisk og konstruktiv tilgang til samarbejde.

Om os
Du tilbydes et spændende fuldtidsjob i en velkonsolideret og ambitiøs virksomhed, hvor der er kort vej fra ord til handling. Kulturen er uformel og omgangstonen ligefrem. Vi tilstræber god balance mellem arbejdsplads og privatliv. Du kan læse mere om virksomheden og vores værdier på her på siden.

Ansøgning og kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Supply Manager Jette Frost Bay på tlf. 41 73 33 29. Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Send din ansøgning på mail senest 14. juni 2021. Vi afholder løbende samtaler, og opslaget de-aktiveres, når vi har fundet den rette til jobbet.

V. Guldmann A/S er stiftet i 1980.
Virksomheden har hovedsæde i Aarhus og er markedsledende indenfor løfte- og forflytningssystemer.
Med udgangspunkt i fabrikkerne i Ukraine og Aarhus og salgskontorerne i Aarhus, København, Norge, Sverige, Tyskland, Italien, Frankrig, England, USA og Canada udvikler, producerer og distribuerer vi produkter og ydelser, der gør dagligdagen nemmere for ældre, mennesker med funktionsnedsættelse og deres hjælpere. Vi har godt 480 medarbejdere i koncernen, heraf 170 i Danmark.

Kontakt os for mere information

Seminar information

Få besked, når vi afholder seminarer og kurser i forflytning.