Strategic Buyer

Strategisk – globalt indkøb – udvikling

Guldmann er midt i en spændende vækstperiode med mange udviklingsområder og i den forbindelse søger vi en engageret og udviklingsorienteret Strategic Buyer, som kan dække over flere af vores indkøbskategorier. Vi søger en strategisk og international profil, der kan understøtte udviklingen af indkøbsområdet i samarbejde med logistik, kvalitet, R&D, salg og produktion.

Du får ansvaret for flere af virksomhedens indkøbskategorier, relateret til udvikling, samhandel og produktion af produkterne. Nye markedstendenser, behov og muligheder inden sourcing er også på agendaen, og vi forventer, at du har indsigt og interesse i at bidrage hertil.

Ansvar og opgaver
Du skal være med til at understøtte udviklingen af vores indkøbskategorier og fremtidige sourcing strategi.
Dine primære ansvarsområder:

  • Indgåelse og forhandling af leverandøraftaler
  • Udvikle og optimere indkøbsstrategien inden for kategorierne
  • Udfordre og udvikle eksisterende leverandør set-ups
  • Drive egne indkøbsprojekter samt sikre implementeringen af disse
  • Sourcing af leverandører og produkter globalt
  • Generelt arbejde med indkøb i dagligdagen i forhold til omverden
  • Bidrage med analyser og scenarier for fremtidige sourcing muligheder ift. de forretningsmæssige behov, herunder også ESG

Du får reference til vores Sourcing Manager, bliver en del af vores Supply team i Skejby, Aarhus og vil have et tværgående samarbejde med alle dele af organisationen.

Dig og din baggrund
Du har omkring 2-5 års indkøbserfaring fra en lignende stilling, gerne kombineret med en relevant uddannelse som HD eller cand.merc. i Supply Chain Management eller tilsvarende. 

Du er en dygtig forhandler med fokus på de langsigtede løsninger. Teknisk forståelse vil være en fordel. Du er nysgerrighed af natur, med et højt drive og kan sætte dig ind i komplekse forretningsudfordringer. Du kan tænke ud boksen og vil trives med at bidrage til at definere og teste nye retninger for sourcing og arbejdet med ESG krav.

Som person er du tillidsvækkende og er vant til at mestre en stor kontaktflade. Du er selvstændig og bidrager desuden til teamwork og et godt samarbejde på tværs i organisationen.

Vi har en række globale samarbejdspartnere med forskellig kulturel baggrund. Det er derfor vigtigt, at du har forståelse for kultur og behersker engelsk både mundtligt og skriftligt. Du taler desuden dansk og er vant til at arbejde med gængse IT redskaber som Office 365 og ERP systemer.

Om os
Du tilbydes en spændende stilling i en global, velkonsolideret og ambitiøs virksomhed, hvor der er kort vej fra ord til handling. Her er entreprenørånd, kulturen er uformel og omgangstonen ligefrem. Udvikling og vækst er i fokus og vi bygger vores succes på faglig viden, troværdighed, respekten for den enkelte og summen af bidraget fra alle.

Praktiske oplysninger
Du kan læse mere om Guldmann her på siden.
Hvis du vil vide mere om stillingen, så ring til Sourcing Manager, Rasmus Jensen, på tlf. 21 40 59 66.

Finder du jobbet interessant, så ser vi frem til at modtage dit CV og en kort ansøgning, som sendes via formularen herunder.

Vi holder løbende samtaler, så send os din ansøgning hurtigst muligt og senest den 6. februar 2023. Tiltrædelse efter aftale.

Ansøg her

Skriv: Jeg er ikke en robot

V. Guldmann A/S er stiftet i 1980.
Virksomheden har hovedsæde i Aarhus og er markedsledende indenfor løfte- og forflytningssystemer.
Med udgangspunkt i fabrikkerne i Ukraine og Aarhus og salgskontorerne i Aarhus, København, Norge, Sverige, Tyskland, Italien, Frankrig, England, Holland, USA og Canada udvikler, producerer og distribuerer vi produkter og ydelser, der gør dagligdagen nemmere for ældre, mennesker med funktionsnedsættelse og deres hjælpere. Vi har godt 570 medarbejdere i koncernen, heraf 180 i Danmark.

Kontakt os for mere information

Seminar information

Få besked, når vi afholder seminarer og kurser i forflytning.