Projektleder/bygningskonstruktør 

Er du bygningskonstruktør med interesse for kombinationen af projektledelse og tegningsdokumentation?
Så tilbyder vi muligheden for at få udbygget din erfaring i en projektansættelse på 1 år.

Guldmann's løfte- og forflytningssystemer er state-of-the-art, og vi har en førende position på markedet inden for vort felt. Ud over loftliftsystemer udvikler og sælger vi løfteplatforme og specialdesignede platformslifte under Stepless-brandet.

Du vil indgå i Projektteam Øst, som har ansvaret for montageprojekter på Sjælland, og vil få et tæt samarbejde med montører og salgsteamet.

Du vil referere ind til Strategic Manager East Denmark.
Arbejdssted er Tåstrup med besigtigelsesopgaver på byggepladser.

Ansvar og opgaver
Du får ansvaret for koordinering og styring af Guldmann projekter på Sjælland fra start til slut.

Dine primære opgaver bliver:
- Projektering og udarbejdelse af løsningsforslag i Revit af Guldmann produkter
- Koordinering og styring af projekter med installation af Guldmann produkter
- Kontakt og rådgivning til arkitekter, bygherrer og entreprenører
- Udarbejdelse af ordregrundlag og sagsstyring
- Detailplanlægning for gennemførelse af projekt
- Løbende opfølgning på byggesager, både tidsmæssigt såvel som økonomisk
- Løbende besigtigelse på byggepladserne
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af rutiner og dokumentation

Din profil
Vi forestiller os, at du er bygningskonstruktør, ingeniør eller byggetekniker, alternativt har du håndværksmæssig uddannelse inden for byggeriet med erfaring inden for projektering.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med alle faser af projektering af byggeri. Det kan være fra en virksomhed med tilknytning til byggebranchen eller fra selve byggebranchen.
Du er en selvstændig og proaktiv person med evnen til at tænke både i store linjer og detaljen. Du tager ejerskab, har overblik og kan styre flere projekter på samme tid. Du er struktureret, vedholdende og følger tingene til dørs.
Du taler engelsk, er vant til at bruge MS Office programmerne og tegner i Revit eller tilsvarende.

Vi tilbyder fællesskab, mening og entreprenørånd
Du tilbydes et spændende job i en velkonsolideret og ambitiøs virksomhed, hvor der er kort vej fra ord til handling. Kulturen er uformel og omgangstonen ligefrem. Vi tilstræber god balance mellem arbejdsplads og privatliv. Du kan læse mere om virksomheden og vores værdier her på hjemmesiden.

Ansøgning og kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Strategic Manager Stephan Obel på 2082 3158. Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Send din ansøgning på mail senest 15. januar 2021.
Vi afholder løbende samtaler, og opslaget de-aktiveres, når vi har fundet den rette til jobbet.

V. Guldmann A/S er stiftet i 1980. Virksomheden har hovedsæde i Aarhus og er markedsledende indenfor løfte- og forflytningssystemer. Med udgangspunkt i fabrikkerne i Ukraine og Aarhus og salgskontorerne i Aarhus, København, Norge, Sverige, Tyskland, Italien, Frankrig, England, USA og Canada udvikler, producerer og distribuerer produkter og ydelser, der gør dagligdagen nemmere for ældre, mennesker med funktionsnedsættelse og deres hjælpere. Der er godt 450 medarbejdere i koncernen, heraf 165 i Danmark.

Seminar information

Få besked, når vi afholder seminarer og kurser i forflytning.