MONTØR til loftlifte og skinnesystemer

Vi har meget travlt og søger en ny montør gerne med branchekendskab og bopæl i Storkøbenhavn.

Du skal primært arbejde med montering af loftlifte og skinnesystemer, og så skal du lave serviceeftersyn og vedligeholdelse.

Du får firmabil og skal køre ud fra egen bopæl. Opgaverne udføres på plejehjem, sygehuse og i private hjem, og du vil få en grundig træning og oplæring, før du kommer ud på dine egne opgaver.

Du får en masse gode kolleger. I din egen afdeling er der 27 udekørende montører og service-teknikere og 5 interne koordinatorer på hovedkontoret i Skejby ved Aarhus. Herudover har du kontakt til vores salgs- og projektafdeling.

Hvem er du:

  • Du har en håndværksmæssig uddannelse, f.eks. som tømrer eller maskinarbejder, og så foretrækker vi ansøgere med branchekendskab.
  • Du skal have teknisk indsigt og tegningsforståelse samt IT kendskab.
  • Du skal kunne læse og forstå engelsk, da vores produktblade og tekniske informationer er skrevet på engelsk.
  • Det er et selvstændigt job, men samtidig skal du kunne arbejde i et team.
  • Du har en høj troværdighed og kan begå dig i forskellige miljøer.
  • Du er fleksibel og skal regne med skiftende arbejdstider og forskellige arbejdssteder.

Vi tilbyder gode arbejdsforhold, interessante arbejdsopgaver og hjælpsomme kolleger med et godt humør.

Ansøgning
Lad os høre fra dig, hvis du har lyst til at være med på holdet hos en succesfuld og økonomisk sund virksomhed.

Vil du vide mere om stillingen, så ring til service- og montageleder Thomas Hassing på 22 97 53 19. Tiltrædelse efter aftale.

V. Guldmann A/S er stiftet i 1980. Virksomheden beskæftiger 360 personer, der med udgangspunkt i fabrikkerne i Ukraine og Aarhus og salgskontorerne i Aarhus, København, Sverige, Tyskland, Frankrig, Italien, USA og Canada udvikler, producerer og distribuerer produkter og ydelser, der gør dagligdagen nemmere for ældre, mennesker med funktionsnedsættelse og deres hjælpere.

Tilmeld nyhedsmail

Vores nyhedsmail bliver sendt ud to-tre gange om året og indeholder information om nye produkter, nyheder og cases.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Læs mere om cookies