Embedded Softwareingeniør

Til udvikling af fremtidens produkter

Vi mangler en dygtig softwareingeniør til at udvikle næste generation af indlejrede styringer i vores produktportefølje.

Vil du være del af et innovativt team af tværfaglige ingeniører og designere, der skaber state-of-the-art løfte- og forflytningssystemer?

Har du lyst til at anvende din erfaring og spille en central rolle i udviklingen af embedded softwarestyringer?

Så er det dig, vi søger.

Udvikling af produkter, der betyder noget
Vi er markedsledende inden for udvikling og produktion af løfte- og forflytningssystemer til personer med nedsat funktionsevne, og vi arbejder hver dag på at gøre en forskel. Du er med i hele udviklingsprocessen for embedded software, som indgår i vores medicinske udstyr, og dine ideer vil gøre en positiv forskel.

Stillingen er på hovedkontoret i Aarhus, og du vil referere til teamlederen for Software- og Hardwareområdet. Du vil indtage en nøglerolle i det samlede udviklingsteam, der består af 14 engagerede og samarbejdsorienterede kolleger.

Baggrund, erfaring og ansvar
Vi forestiller os, at du som softwareingeniør:

  • Er uddannet ingeniør på diplomniveau eller højere
  • Har 1 til 2 års erfaring med udvikling af indlejrede systemer
  • Kan programmere i C til realtidssystemer på PIC, AVR og ARM baserede platforme
  • Kan deltage i et agilt udviklingsteam
  • Har styr på koncepterne inden for indlejret udvikling (SPI, I2C, Timers, JTAG, etc.)
  • Har basisviden omkring motorstyring og kontrolteori. Gerne wireless/IoT
  • Har du også kendskab til C++, C# eller Python skal du bare melde dig hos os!

Du er analytisk med et innovativt mindset, og du evner at arbejde på flere projekter samtidigt uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Din personlighed er vigtig for os
Vi tror derfor, at du er en positiv, proaktiv og energisk person med evnen til at tænke fremad og jonglere mellem de store linjer og detaljen. Du går forrest i projektet og viser vejen. Du tror på direkte kommunikation frem for lange mails. Du trives med et højt arbejdstempo og motiveres af at tackle de udfordringer, der opstår.

Vi tilbyder fællesskab, mening og entreprenørånd
Du tilbydes et selvstændig og udfordrende job i en velkonsolideret og ambitiøs virksomhed, hvor der er kort vej fra ord til handling. Kulturen er uformel og omgangstonen ligefrem. Vi tilstræber god balance mellem arbejdsplads og privatliv, og så har vi en super kantine og en aktiv personaleforening.
Du kan læse mere om virksomheden og vores værdier her på hjemmesiden.

Ansøgning og kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Henrik L. Jensen på +45 4173 3343. Tiltrædelse d. 1. september 2019 eller efter aftale.

Send din ansøgning allersenest d. 15.6. på mail til:

V. Guldmann A/S blev stiftet i 1980 af Viggo Guldmann. Vi beskæftiger os med udvikling, produktion og salg af velfærdsteknologi til mennesker med funktionsnedsættelse og arbejdsredskaber til deres hjælpere. Virksomheden har hovedsæde i det nordlige Aarhus, fabrik i Aarhus og Ukraine og salgskontorer rundt i Europa, USA og Canada. Der er cirka 425 medarbejdere i koncernen, heraf 165 i Danmark.

Seminar information

Få besked, når vi afholder seminarer og kurser i forflytning.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Læs mere om cookies