Tidlig mobilisering
- hurtigere rehabilitering
Når en person er indlagt på hospitalet og tilbringer det meste af tiden i sengen, kan det få alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Immobilitet øger risikoen for blodpropper i lungerne samt hudkomplikationer som tryksår. Derudover er tab af muskelmasse og muskelstyrke en af de hyppigst forekommende komplikationer ved længere tids hospitalsindlæggelse, og det kan påvirke indlæggelsestiden og livsfunktionerne efter udskrivelse.
Immobilitet hos indlagte patienter øger risikoen for:
- Respiratoriske komplikationer som pneumoni, atelektase og lungeemboli
- Forstoppelse
- Inkontinens
- Vævsskade og tryksår
- Blodprop i benet (dyb venetrombose)
- Nedsat muskelmasse og -styrke
- Nedsat fysisk form
- Nedsat balance, særligt hos ældre patienter
Det er derfor meget vigtigt at mobilisere patienten på et tidligt stadie, og helst allerede under indlæggelsen. Tidligere mobilisering vil gøre patienter i stand til at starte rehabilitering tidligere, hvilket vil forbedre rekonvalescensen efter en operation i form af forbedret blodomløb og nedsat risiko for infektioner og andre komplikationer.
Tidlig mobilisering og rehabilitering
Defineres som positionering/repositionering, øvelser og fysisk aktivitet, øget tid ude af sengen som f.eks. at stå op eller gå rundt. Yderligere aktiviteter kan omfatte daglige rutiner såsom at rede hår, vaske ansigt og hænder med en våd vaskeklud, øvelser i og ved sengen, balancetræning eller en gåtur rundt om sengen.
Udfordringer i forbindelse med at mobilisere på et tidligt stadie omfatter risici som fald, et stort behov for assistance samt risiko for skader hos plejepersonalet og terapeuter.
Hyppige løfte- og forflytningsopgaver
- Hjælpe patienter til siddende stilling for at teste deres reaktion, reflekser, beskyttende respons
- Understøtte den siddende stilling
- Forflytning af patienter mellem seng/stol/briks mm
- Løft af overkrop til positionering af støtter eller puder
- Løft af hofterne ved pålægning af lagen under patienten
- Løft af ekstremiteter
- Toiletbesøg (evt. vha. toiletstol)
- Overgang fra én stilling til en anden
- Forflytning fra siddende til stående/stående til siddende
- Stående balance/siddende balance

Mobiliser patienten tidligere og mere sikkert
Et loftliftsystem med korrekt sejl kan fremme mobilisering og træning af den indlagte patient på en sikker måde for både patient og personale. Medicinske, ortopædiske og bariatriske patienter samt patienter på intensiv afdelinger har alle fordel af at bruge loftlift og sejl.
Loftliften kan bl.a. bruges til at teste om patienten har en stabil siddende balance, f.eks. på sengekanten.
Bliver patienten svimmel, mens han/hun sidder sikkert i sejlet, er det hurtigt og trygt at få ham/hende tilbage i sengen uden at løfte manuelt. Den intuberede og monitorerede patient kan ligeledes løftes over i en hvilestol, der er placeret ved siden af sengen og derved understøtte tidlig mobilisering af patienten.
Med en loftlift bliver balance-/gangtræning mere sikker for både patient og plejepersonale. Patienten kan føle sig tryg i gangsejlet og bevæge sig rundt uden risiko for at falde.
Relevante cases
