Kompetent projektrådgivning til bygherrer og arkitekter

Der er mange faktorer at tage hensyn til for bygherrer, arkitekter og andre, som planlægger byggeri med indbygning af velfærdsteknologi i form af loftliftsystemer.

Guldmanns projektrådgivning består af ingeniører, bygningskonstruktører og tekniske tegnere, der alle er eksperter i implementering af loftlifte. Vi er med på sidelinjen i alle projektets faser og yder kompetent og professionel projektrådgivning lige fra idé til projektering.

Hos Guldmann arbejder vi ikke med standardforslag, som senere skal tilpasses de virkelige forhold. Enhver henvendelse fra kunder betragtes som unikke opgaver - også selvom projektet kun er på skitseplan.

Guldmann leverer altid komplette og målfaste løsninger, der er specifikt tilpasset det enkelte projekt og kan overføres direkte til de endelige arkitekttegninger.

Det sparer både arkitekter og bygherrer for tid og penge samt for ubehagelige overraskelser – og det garanterer det bedste resultat for alle parter. Det er gratis og uforpligtende at få rådgivning af en projektmedarbejder fra Guldmann, og vi kommer gerne på besøg på tegnestue eller byggeplads.

Projektrådgivningen tilbyder blandt andet:

  • Projekterings- og beregningshjælp
  • Optegning på skitseniveau og detailprojektering af skinneløsninger, dørgennemføringer, løsninger ift. lamper og brandmelder mv.
  • Udarbejdelse af beskrivelser, deltagelse i projekterings-, koordinerings- og byggemøder
  • Optegning i Revit og AutoCAD – vi tegner loftlift-løsningen direkte ind på arkitektens tegninger
  • Udførlig projekteringsguide til brug ved projektering af loftliftsystemer

Valget af et loftliftsystem som hjælpemiddel kan være afgørende for:

Brugerens livskvalitet

Personalets arbejdsmiljø

Personalets tidsforbrug

Rummets optimale udnyttelse

Maksimal udbytte af investeringen
– også på lang sigt

Undgå de dyre fejl – når der skal bygges nyt eller bygges om…

Tænk loftliften ind i projektet fra starten

Guldmanns loftliftsystem er meget fleksibelt. Det kan tilpasses både brugerens individuelle behov og plejepersonalets professionelle behov, samtidig med at der tages mest muligt hensyn til arkitektoniske forhold og begrænsninger.

Det diskrete design og den gennemtænkte funktionalitet sikrer en arkitektonisk optimal integration med omgivelserne, så skinner og lift ikke virker visuelt dominerende i rummet.

For at få det fulde udbytte af et loftliftsystem skal det allerede på idéplan tages med i projekteringen af nybyggeri eller renovering. Der er en række faktorer, som bør afklares for at sikre det bedst mulige resultat.

Analysér den daglige arbejdsgang sammen med alle involverede parter (arkitekt/ rådgiver, arbejdsgruppe og loftliftkonsulent), så der i fællesskab kan findes den bedste løsning for alle.

  • Hvem er brugerne?

    Det overses ofte, at både den plejekrævende person og personalet er brugere af loftliftsystemet.

  • Hvor er løftebehovet?

    Soveværelse, sengestue, badeværelse/toilet?

  • Hvilket skinnesystem skal vælges?

    Skal det være rumdækkende, enkeltsporet eller et kombinationsystem?

  • Hvilken type loftlift skal vælges?

    Hvordan og hvor meget skal der kunne løftes?

  • Hvilken type byggeri skal loftliften monteres i?

    Er der tale om nybyggeri, renovering eller eksisterende rammer? Et loftliftsystem kan monteres overalt, men med forskellige muligheder afhængig af projekttypen.

Har du brug for projektrådgivning i forbindelse med dit næste byggeri?

 

Kontakt os i dag:

+45 87 41 31 00

 

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig snarest muligt.

Telefon *
Spørgsmål eller kommentar

Kontakt os for mere information

Tilmeld nyhedsmail

Vores nyhedsmail bliver sendt ud to-tre gange om året og indeholder information om nye produkter, nyheder og cases.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Læs mere om cookies